Forretningsområder - Ejendomme

7 stenWind Ejendommes primære aktiviteter er koncentreret omkring etablering af udviklings- og anlægsinvesteringsprojekter, samt de hermed forbundne udviklings- og managementopgaver.

Sekundært yder virksomheden rådgivning omkring indkøb, udvikling og administration af ejendomme i Danmark.      

PRIMÆRE FORRETNINGSOMRÅDER: 

1. UDVIKLINGSPROJEKTER

Wind Ejendomme har specialiceret sig i, at foretage udvikling af fast ejendom. Alt efter det enkelte projekts krav til kapital sker udviklingen enten i samarbejde med kapitalstærke fonde/finansielle institutter (store projekter), sammen med private passive investorer (mellemstore projekter), eller i eget regi (mindre kapitalkrævende projekter).
>> Læs mere

2. INVESTERING I EJENDOMME TIL ANLÆG 

Wind Ejendomme har siden virksomhedens start i 2002 etableret en lang række forskellige typer af anlægsinvesteringer i ejendomme. Virksomheden besidder således stor erfaring i etablering af ejendomsprojekter, fremskaffelse af det nødvendige kapitalgrundlag, samt den efterfølgende management heraf. 
>> Læs mere

Ovennævnte projekter etableres i hvert sin afgrænsede juridiske enhed, med en selvstændig forretningsplan, kapitalstruktur og investorkreds, med Wind Ejendomme som den ansvarlige udvikler og/eller selskabsadministrator.

Alt efter det givne projekts krav til kapitalindskud/hæftelse, størrelse og investeringshorisont etableres ovennævnte projekter sammen med eksterne investorer eller i eget regi.Økonomisk store projekter etableres i samarbejde med kapitalstærke fonde, finansielle institutter etc., der tilvejebringer den risikovillige kapital, imens Wind Ejendomme primære opgave er at tilføre projekterne udviklings 'know how'.

SEKUNDÆRE FORRETNINGSOMRÅDER:  

3. RÅDGIVNING OMKRING EJENDOMME

Wind Ejendomme yder tillige rådgivning inden for ovennævnte forretningsområder - dvs. ejendomme selskabet ikke er (med-) ejer af - herunder også 'know how' ydelser omkring projektetablering, -finansiering, gennemførelse af due diligence i forbindelse med ejendomskøb m.v. som en selvstændig ydelse.
>> Læs mere

4. SELSKABS- OG EJENDOMSADMINISTRATION

Moderselskabet Wind Ejendomme udfører selskabsadministration for tidligere etablerede ejendomsprojekter.  Ejendomsadministration sker gennem datterselskabet Wind Administration. Selskabet har egen ledelse og opererer fra egen adresse - Havneholmen 21, 5. sal, 1561 København V. - med ca. 20 dygtige medarbejdere.
>> Læs mere