prøvelse af omstødelse af pant

Som nævnt tidligere er det eneste forhold der jf. den indgivne konkursbegæring imod EAS ønskes belyst, hvorvidt et tillægspant, der blev tinglyst i foråret 2008 til sikkerhed for bankens engagement med EAS kan være at betragte, som "pant for gammel gæld". Dette spørgsmål, er alene opstået, fordi den førnævnte ejendomshandel, som banken foranledigede gennemført for at minimere dets tab, blev gennemført.

Helt præcist er det et 'tillægspant' på kr. 60 mio. - som banken fik foranlediget etableret i foråret 2008 (til sikkerhed for dens engagement med EAS) - der ønskes belyst, hvorvidt dette er at betragte som "pant for gammel gæld", der i givet fald vil kunne omstødes. I så fald vil den 'yderste' del af overdragelsessummen skulle fordeles på en anden vis blandt kreditorerne, end alene at tilgå banken.

Væsentlige momenter i vurdering af dette forhold er:

EAS begæres konkurs den 29. december 2010 og erklæres konkurs den 24. januar 2011.
EAS solgte - efter krav fra banken - grundene i marts 2010 for en pris svarende til den gæld (kr. 183 mio.) selskabet havde til banken på dette tidspunkt (banken ønskede på dette tidspunkt ikke at realisere et endeligt tab på dens engagement med EAS).
Banken havde 1. prioritetspant på kr. 140 mio. der blev tinglyst i forbindelse med erhvervelsen af grundene, da EAS blev stiftet (grundene blev erhvervet for ca. kr. 140 mio. i alt i 2006).
Bankens pant udvidedes med kr. 60 mio. i foråret 2008 (dvs. for mere end to år siden). Dette skete som et led i at projektudviklingen af grundene var i gang, og EAS engagement med banken udvidedes.
I oktober 2009 - dvs. mere end 1½ år efter pantet på kr. 60 mio. blev tinglyst - opstår kravet om betaling af en yderligere købesum til de tidligere grundejere.
Kravet, de tidligere grundejere har imod EAS, er et simpelt krav (dvs. ikke et tinglyst krav).

Det er usandsynligt, at der her skulle være tale om "pant for gammel gæld". Blandt andet fordi pantet der søges omstødt, som lå til sikkerhed for bankens engagement, blev (1) tinglyst for mere end 2 år siden, og (2) kravet i mod EAS først opstod ca. 1½ år efter dette pant blev tinglyst.

Kuriosum:
Havde banken foranlediget grundene solgt ud af EAS til en pris på kr. 140 mio. (eller lavere) havde der ikke været nogen sag. Dette gjorde banken som bekendt ikke, idet den ikke ønskede at realisere et endeligt tab på engagementet på dette tidspunkt (Bemærk: At banken ikke ønskede at realisere et endeligt tab på dette tidspunkt, betyder ikke nødvendigvis, at banken ikke havde foretaget nogen hensættelser på engagementet på dette tidspunkt (hvad det stærkt må forventes den havde)).

Markedsprisen for grundene udgør som tidligere nævnt maksimalt kr. 60 mio. Så på et eller andet tidspunkt vil banken under alle omstændigheder skulle realiserer et stort endeligt tab på sagen.